Det er næppe gået mange forbi at klubben i lørdags sikrede sig sit syvende mesterskab, og det sjette i de seneste ti år. Det kom i hus i silende regnvejr, i hvad der må være en af holdets bedste præstationer i mange år. Holdet har været i opbygningsfase siden begyndelsen af 2014, hvor mange nye unge spillere er blevet kørt i position, og med tilføjelsen af en række spillere udefra og tilbagevendelsen af vores eksil-danskere, tegnede der til at være en stærk bredde i truppen til efteråret. Dette viste sig vitalt, og blev bedst eksemplificeret i vores hjemmekampe, der alle vendte sig i den sidste del af kampene. Også i denne kamp kom bænken ind og gjorde en forskel, om end der måske ikke var ligeså meget spænding om resultatet som i de forrige kampe. I forbindelse med at holde en sund stærk trup skal der også lyde en stor tak til Inger, Anders og Lisbeth, der har haft deres at se til som fysser.
Træning op til kampen var eksemplarisk og fulgte Sun Tzu’s berømte diktum om ”Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win” – eller som spejderne så fornemt har omformuleret: “vær’ beredt”. Dette inkluderede blandt andet at tjekke DMI’s advarsler, og vi var derfor forbedret på den syndflod, der var sendt på forhånd som straf for lørdag aftens eskapader, til trods for, at vi var blevet lovet, at ”Speed’s bane bliver aldrig mudret..”. Mudret blev den, med hvad der dog stod krystalklart, var at vi var kommet for at spille. Chris havde i alt hemmelighed øvet sig til casting på Any Given Sunday II og virker som et sikkert bet til en Oscar i 2018. Med Chris’ tale stadig indprentet i hukommelsen forlod ARKs udvalgte krigere det varme og komfortable omklædningsrum.
Vejrforholdene betød, at der ikke var lagt op til nogen frit flydende rugbykamp med lange afleveringer, men at der skulle spilles sikkert, hårdt og ubehageligt rugby. Både forwards og backs var dog klar til opgaven, og trods vejret blev der begået forbløffende få fejl. Vores salt n’ pepper var med til at ’push it’ ned at banen, og to straffe fra Justin gav os en 0-6 føring. Kort efter kunne backsene udnytte et overlap til at sende PW afsted til hjørnet, arigatou og 0-11. Det virkede ikke til at vi kunne få en bedre start, men det kunne vi, da Chrissi ikke længe efter scorede et klassisk prop-try for the ages, ved at bevæge bolden de sidste 10 cm over linjen. Med en conversion stod der nu 0-18. Til deres ære, løftede Speed herefter deres spil, og brugte de næste 10 minutter på vores banehalvdel. Med ild i maven forsøgte den amagerske Balrog at passe vores scoringslinje, men 15 aarhusianske Gandalfer besluttede sig for at de ikke skulle passere. I sidste ende fik Speed scoret på et flot spark hen over toppen, og selv Anor’s flame viste sig at kunne blive slukket af det kraftige regnvejr. Heldigvis, som Gandalf og Jesus, rejste vi os, og fik scoret på endnu et straffe inden pausen, så vi kunne komme i tørvejr med en 5-21 føring.
Speed startede anden halvleg bedst, og pressede i det hele taget hårdt på i hele halvlegen, dog uden at få udbytte. Halvlegen var mere lige end den første, og kun et konverterede try fra Coops og et straffe adskilte holdene. Lige stod den også i gule kort, da både Chief og Stark fik hver deres ostemad efter ureglementeret mudderbrydning. I det hele taget var kampen ret niggly, hvilket formentligt skyldes dens betydning. Det skal dog fremhæves, da Mikkel og TC kom slemt til skade reagerede Speeds spillere hurtigt og kom til undsætning, hvilket de skal have respekt for. Som nævnt tidligere, har bredden været en stor force i år, og alle kom også ind i finalen og gjorde en forskel. Ung som ældre, var alle med til at lave en solid mur i forsvaret i de sidste 10 minutter, klar til at make ARK great again. Det må siges at lykkedes med en 5-31 sejr, som kronen på en flot sæson.
Efter kampen blev Justin og Coops kåret til kampens spillere, men alle viste sig fra deres bedste side, og der skal også lyde en stor tak til de spillere der ikke var involveret i de 23 for deres bidrag i løbet af sæsonen og selvfølgelig også til Chris og Preben, der har gjort et stort stykke arbejde. Sidst også en stor tak til TC og Stubbs som spillede deres sidste kamp for klubben, I vil blive savnet for indsatsen på og uden for banen.
Inden spillerne helt kan gå på vinterferie skal 2017 sæsonen skydes i gang. Det gør den ude mod Exiles d. 19.
Læs også Kaptajnens ord for 2016
ARK har vist, hvordan fællesskab, hårdt arbejde og holdpræstationer vinder mesterskaber. Hele setuppet og bredden i klubben og truppen har været medvirkende til, at vi kun har tabt 1 kamp i år i ligaen. Der skal derfor lyde en stor tak til Aarhus Misfits samt opbakningen fra sidelinjen og staben omkring holdet – fra holdleder(ne) til vores fysser til tilskuerne på sidelinjen. Mesterskabet er til jer!
Cheftræner, Chris Adby
Tv2 Sport var forbi Tårnby til finalekampen, se indslaget nedenfor
/Christian SJ
Powered by themekiller.com anime4online.com animextoon.com apk4phone.com tengag.com moviekillers.com