Rugby Ready
02/03/2016
Venskabskamp: ARK vs Odder & kvindekamp
10/03/2016

ARK Tour 2016: Hampstead, London

ARKTour2016

I en tid, hvor regn, slud og kolde vinde omhyller det skandinaviske fastland og de glædelige stunder kun sjældent viser sit ansigt, traver 19 krigere på togt mod hæder, ære og udødelighedens vingesus.
I næsten tusinde år, har danerne skævet mod en fjern klat jord mod vest, hvor vi engang var konger og helte og det var os der herskede over dens mærkværdige befolkning. Men i de sidste mange, mange år, har denne klat frigjort sig fra sin norrøne arv og tilmed ydmyget os i først den episke strid ved Stamford Bridge i 1066 og dernæst Slaget ved Reden og Det Københavnske Bombardement i hhv. 1801 og 1807. Alt dette kulminerede d. 15. juni 2002, hvor anglerne sendte Danmark ud af ottendedelsfinalen ved VM i Sydkorea/Japan, med et knusende 3-0 nederlag.

Nu har danerne fået nok!

Den gamle vikingearv er blevet gravet frem fra den jyske muld samt en tvivlsom HBO-serie, og sværdene er blevet slebet (læs: tandbeskytterne kogt) og runerne ristet (læs: utallige facebook-opdateringer).
De 19 krigere har hejst sejlene i den gamle ARK og bevæger sig fredagen d. 11/3 mod klatten, England og den gamle arvefjende, i år manifesteret i Hampstead Rugby Club.
Udover at være symbolet på alt det, der i sin tid var vores, er dette også tidligere bopæl for vores aldrende æreskaptajn, Kenneth, som vil gøre alt for at bevise sit værd mod sine gamle åndsfæller.
Kampen, der vil blive spillet lørdag formiddag d. 12/3, bliver derfor en moderne nyklassikker af Slaget ved Stamford Bridge, hvor anglerne, repræsenteret af Hampstead Rugby Club og deres frygtindgydende leder, Guy Chapman, Kenneths tidligere mentor, vil stå kampklare og parate mod os vikinger, et sted i det nordlige London.
Resten af touren bliver ren og skær klubhygge med kulturelle oplevelser til følge.
Holdet og deltagerne vil bestå af følgende spillere og de vil i bedste Xerxes stil fra filmen 300: 2, genfødes i en tour-form, som reinkarnerede vikingehelte.

Deltagernavne – Reinkarnerede vikingenavne:

  1. Mike Kjellerup – Magic Mike
  2. Christopher Gibson – Raveheart
  3. Niels Bjørn Gotfredsen – Chief
  4. Kenneth Rasmussen – Kødhammer
  5. Kåre Fuur Wiberg – Hard Kåre
  6. Louis Tetevide – La Hire
  7. Christian Philip Jørgensen – Dr. Phil Good
  8. Johannes Hald Møller – Iron Man
  9. Jonathan Greyling – Grævlingen
  10. Peder Wilhelm Bjerrum – PEE WEE
  11. Martin Chemnitz – Jezus
  12. Nathaniel Hiscock – Rosbif
  13. Niels Peter Dal – Curious George
  14. Benjamin Kjellerup – Killer
  15. Asbjørn Fogh – Røvbjørn
  16. Edmund Utia – El Mondo
  17. Mads HENNING Jensen – Ginger Flame
  18. Thomas Ryan – Jigglypuff

Trænere:

Christian S. Jensen – Smiley
Chris Adby – Chris the Ripper

Med dette hold vil vi fejre 1000-årsjubilæet for Knud d. Stores annektering af England i 1016 og 1150-årsjubilæet for den store skandinaviske hærs erobring af York i 866 og tilbagevinde den danske stolthed. I kamp eller i bunden af en pint.

Comments are closed.

Powered by themekiller.com anime4online.com animextoon.com apk4phone.com tengag.com moviekillers.com