I lørdags d. 27. oktober, en uge inden det officielle Halloween og en uge efter ARK’s Halloween-trip, tog ARK-PARK mod alt det bedste og værste som Christianshavn kunne rumme.
CSR havde forinden høstet stor selvtillid efter massive nedslagtninger i hhv. Aalborg og Fredericias navle: Erritsø. Samtidig var Jokerens (københavnsk rapper) flok opsatte på hævn efter det smækkelige nederlag mod Århus tilbage i september.

ARK stillede op i noget nær stærkeste opstilling og det må være til stor glæde for træner Chris, at skadeslisten er ved at være elimineret og alle spillere er til rådighed til de sidste og afgørende kampe. Her skal især sendes en stor tak til hele vores lægestab anført af master-fysio Inger.

Kampen startede ud i et fysisk højt og intenst niveau, og det stod hurtigt klar for hele ARK-mandskabet, at det her var et totalt forandret CSR-hold, end det vi havde mødt tidligere i sæsonen. I første halvleg blev vi matchet i klynger og indkast, selvom set-pieces ellers havde været vores sikreste våben det meste af året. Og vores sprudlede kæde blev gang på gang enten tacklet eller isoleret i det åbne spil.

Dette betød en tæt første halvleg, hvor ingen af holdene rigtigt kom tæt på det andet holds try-line. Dog formåede CSR efter et voldsomt pres i ARK’s 22’er, at få en 5-meter-klynge og udnytte et sjældent hul på vores blind-side til et try. Men kaptajn DP og hans hold formåede at holde hovedet oppe og lade være med at panikke, selvom der var en enkelt unavngiven spiller på holdet, der pev lidt mere end han ellers plejede at gøre, og efter et intelligent ARK-pres fik vi et straffe i CSR’s 22’er og med en sikker kænguru på holdet, gik vi til pause med 3-5 i CSR’s favør.
I 2. halvleg fortsatte intensiteten med masser af hårde tacklinger og modige løb. ARK’s klynge fik langsomt kæmpet sig tilbage i kampen og udnyttede deres rutine i klyngerne samt deres effektive pick n’ go-våben. Ligeledes spillede vores kæde en god kamp i både forsvar og angreb. Det meste af kampen kæmpede ARK nede på CSR’s banehalvdel og det var kun pga. en velspillet CSR-defensiv, at vi ikke fik et par tries i dag. Den hårde kamp resulterede i nogle straffe til hvert hold og på dagen viste Justin sig som banens bedste sparker, hvorfor kampen endte 9-5 til ARK. Mod slutningen af kampen viste vores litauiske islæt i øvrigt sine akrobatiske evner og performede en lufttackling på en CSR-wing lidt ala Jet Li i kong-fu-noir-klassikeren ”Kiss of the Dragon”. Desværre for os kom han en kende for sent og blev sendt i eksil på bænken. Men flot så det ud og den var helt sikkert blevet hyldet i Vilnius eller Hong Kong.
Alt i alt var det nok årets bedste kamp, hvor hele holdet viste fremragende spil og kynisme. Noget der må give både hold og træner blod på tanden efter at vinde de resterende tre kampe.
Der skal i øvrigt lyde en stor tak til de mange fremmødte århusianere, til vejrguderne for en dejlig bane og til Bo Sørensen for at udødeliggøre den spektakulære dag via enestående billeder: http://rugbyfoto.dk/super2015.htm.

Efter kampen havde Stubbsy en fest, da hans frænder slog Afrikas spydspids og en unavngiven person mistede noget som han ikke måtte miste og blev ydmyget foran kæreste og venner i bedste ARK-stil.
Næste kamp er ude mod ligaens nr. 1 FRK d. 31. oktober. En kamp som ARK skal vinde, hvis man vil holde håb i de spinkle gulddrømme.

/Kårefi-Annan Wiberg

27/10/2015

ARK 9 – 5 CSR

I lørdags d. 27. oktober, en uge inden det officielle Halloween og en uge efter ARK’s Halloween-trip, tog ARK-PARK mod alt det bedste og værste som […]
12/09/2015

Referat: Lynet vs. ARK 3-25

Der har været lidt stille her på kanalen på det sidste, men alle ARKs fans bør ikke snydes for de seneste begivenheder, og derfor har vores […]
28/08/2015

Optakt: Aalborg Lynet vs. ARK

Startopstillingen til lørdagens kamp mod Aalborg kan findes her: 1: DP 2: Decker 3: Chief 4: Edmund 5: Peter Møller 6: Oliver 7: Christoffer 8: Johannes […]
29/07/2015

Seniortræning

Selvom sommeren stadig er over os, så stopper rugbyen ikke. Senior starter med at træne igen d. 4/8 18.30 i forberedelserne til 2. halvdel af sæsonen, […]

Powered by themekiller.com anime4online.com animextoon.com apk4phone.com tengag.com moviekillers.com