Vores sædvanlige reporter er gået ned med writer’s block, og er søgt til bjergene for at få sin mojo tilbage. Hvis vinden blæser den rigtige vej, og man lytter godt efter, kan man høre bæstet råbe ”kom med mig!”; et godt tegn, der beviser, at han er ved godt mod. Under alle omstændigheder har det den konsekvens, at kamprapporten tager mindre form af en historielektion, og i højere grad kommer til at afspejle nylige begivenheder, nemlig selve kampen. Here goes:

Om det var åbningen af Aros’ The Garden, eller om der var noget i drikkevandet skal være usagt, men det var et afbudsramt ARK-hold, der tog til Odder lørdag formiddag for at spille sæsonens anden Super 4 kval kamp. 17 krigere stillede klar til kamp, godt nok ikke de samme 17 som vi havde troet fra morgenstunden, men 17 ikke desto mindre. Samme antal stillede Odder op med, og så var alt jo lige på den front. På vejen til Odder fik vi en guidet tur af kommunen i kraft af vores lokale guide Ulrik (om end jeg ikke er i tvivl om, at Ulrik kunne være guide om så han var lokal eller ej), og fik set diverse heste, marker og skattely, samt blev informeret om Odders slogan ’det er ret ok’. Et slogan, der må siges at være et væsentligt fremskridt på ’Danish for progress’. 1-0 Odder. Helt samme succes kunne dog desværre for Odder ikke overføres til banen, om end de havde deres gode perioder, særligt de sidste 10 minutter af første halv, hvor de var uheldige ikke at score.

Vi havde i dagens anledning fået nye playmakere, hvor Mik:L var flyttet fra 9 til 10, og Dameskinke var blevet introduceret som 9’er. Siden blev han også introduceret som sparker og til ølbowling, med blandede succes. Trods den nye konstellation flød spillet fint de første minutter af kampen, og der gik heller ikke længe inden der stod 12-0. Efter den ret ok start gik vi ned et gear, og Odder kom bedre med i kampen, men alligevel formåede vi at have bonuspointet i hus inden pausen, efter Røvbjørnen havde udset sig en tiltrængt mulighed for at øve sine spark på mål. Halvlegen sluttede dog lidt lunkent fra vores side, efter at Odder steppede op, og vi måske faldt i bonuspointsfælden. I pausen svingede Kenneth Kødhammeren (metaforisk set altså) og vi aftalte, at vi kollektivt skulle et gear op, hvilket også blev tilfældet med 51 point i anden halvleg. Alt fik en nøk op, og vores anden rækker havde white line fever fra op til 50 meter ude. Ingen har i hvert fald før eller siden set Kenneth og Kåre i den fart de bevægede sig i, når de kunne fornemme en support scoring nærme sig, og kampen tilføjede ny evidens for, at partikler godt kan være flere steder på en gang. Et andet highlight i kampen var da Mikkel ville se hvor langt han kunne kaste, og slyngede bolden ud til Christian på wingen. Efter lidt shake n’ bump, endte det i endnu en scoring til en supportende ARK spiller. BBC har forsøgt deres bedste på at genskabe øjeblikket, hvilket kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=bfFSD_VJDF8.

Alt i alt en fin kamp fra to hold, der begge forsøgte at spille angribende rugby når de havde bolden. DP, Kåre og Thomas blev kåret som dagens spillere for os, de spillede ret ok. Sejren blev fejret behørigt i klubben, men det kommer der intet referat fra. Næste kamp er d. 22/4 i den udsatte pokalkamp mod Exiles i Kongens Lyngby. Næste kamp på ArkPARK er d. 6/5, hvor Aalleren tager E45 sydpå.

Foto: Bo Sørensen, juni 2016

10/04/2017
ARK-Odder2016_7b

Referat: Odder 0 – 81 ARK

  Vores sædvanlige reporter er gået ned med writer’s block, og er søgt til bjergene for at få sin mojo tilbage. Hvis vinden blæser den rigtige […]
26/03/2017
teamphoto

Referat: Hamburg 22 – 27 ARK

Ja, jeg undskylder allerede nu for, at dette referat først kommer op nu. Men redaktionen har været underlagt en svær hovedpine siden hjemturen fra Hamburg sidste […]
08/11/2016
danish-champions

Aarhus Rugby Klub vinder DM 2016

Speed 5 – 31 ARK Det er næppe gået mange forbi at klubben i lørdags sikrede sig sit syvende mesterskab, og det sjette i de seneste […]
03/11/2016
www.rugbyfoto.dk

Referat: ARK 28 – 27 Hundested

Lørdag kom dansk rugbys svar på Manchester City på besøg på ARK Park, og der var noget at revanchere efter et 38-20 nederlag tidligere i turneringen. […]

Powered by themekiller.com anime4online.com animextoon.com apk4phone.com tengag.com moviekillers.com