Kvinderugby i Aarhus Rugby Klub

Aarhus Rugby Klub har i mange år ikke haft et kvindehold, på trods af at klubben er en af de største i Danmark. Det er der heldigvis blevet lavet om på, og der er nu to gange om ugen hestehaler og lyse stemmer på grønsværen. Det er et mål for klubben at få en stor kvindeafdeling med tiden. Alle kvinder er velkomne!

Træning
Vi træner hver tirsdag og torsdag kl. 17.30-19.00.
Vores træningssæson starter februar/marts, alt efter vejret, og slutter sidst i november måned.
Kampene starter i april og slutter i oktober/november.
Der er trænings- og kamp pause i juli, december og januar.

Kontingent
Læs mere om kontingentbetaling her.

Udstyr
Rugby kræver ikke specielt træningsudstyr. Men man skal altid sørge for at klæde sig godt på, alt efter vejret. Almindeligt træningstøj kan sagtens bruges, men vi anbefaler at man har et par rugby(fodbold)støvler og et par tandbeskyttere. Til kampe udleverer klubben kamptrøjer, men man skal selv sørge for strømper. Begge dele kan købes i klubben til fordelagtige priser. Vi sælger også T-shirts, sweatshirts, skjorter, poloer mv.

Socialt
Aarhus Rugby Klub er en hyggelig klub med et super godt fællesskab, og vi har derfor meget at tilbyde – også uden for banen. Vi mødes og ser rugbykampe, spiser sammen og holder fester, og der er i det hele taget rig mulighed for at lære en masse gode mennesker at kende.

Bliv medlem af kvindernes Facebook gruppe, hvor vi opdaterer med kampe, træning og sociale begivenheder.

Jeg kender ikke til rugby, er det et problem?
Vi stiller ikke krav om forudgående kendskab til rugby, erfaring eller noget andet. Det eneste vi kræver er, at du har lyst til at spille. Rugby er en fed og udfordrende sport, og du kommer både i god form og opbygger styrke. Der er eksplosivt løb, funktionelle styrkeøvelser og grundlæggende god træning indbygget i spillet – og så er det virkelig sjovt! Du får et fantastisk sammenhold med dine medspillere, og netop sammenhold, respekt og fairplay er en rigtig stor del af rugby. Inde på banen såvel som uden for. Vi har en masse sociale arrangementer, fester, ture, osv., og der er en god og hyggelig stemning i klubben, hvor man hurtigt lærer en masse gode mennesker at kende på kryds og tværs af holdene.

Hvordan kommer jeg igang?
Vi træner hver tirsdag og torsdag kl. 17.30-19.00. Normalt træner vi på hjemmebanen i Viby, men vi arrangerer også jævnlige fælles-træninger med vores venskabsklub, Odder Rugby Klub, hvor vi skiftes til at besøge hinanden. Vores træningssæson starter februar/marts, alt efter vejret, og slutter sidst i november måned. I vintermånederne går mange medlemmer sammen om indendørsaktiviteter for at holde formen og det sociale ved lige. Kampene starter i april og slutter i oktober/november. Der er trænings- og kamp pause i juli (dele af juni og august også), december og januar.

Er der noget med småt?
Du får 1 måneds gratis træning, men vi lover dig, at du får lyst til mere!
Kontingent kan du læse mere om her.

Jeg vil gerne vide mere?
Vil du høre mere om pige/kvinde rugby i ARK, er du meget velkommen til at kontakte os på kvinder@aarhusrugbyklub.dk.

Powered by themekiller.com anime4online.com animextoon.com apk4phone.com tengag.com moviekillers.com