Referat: ARK 21 – 20 R.K. Speed
Efter et nederlag på udebane til Hundested, var tiden kommet til at vende tilbage til fortet på fastlandet og tage imod rivalerne fra Speed i en direkte duel om førstepladsen. Og det skal være sagt med det samme, at fortet var lige ved at blive styret, i en afslutning på kampen med flere twists end selv M. Night Shyamalan ville være bekendt.
Kampen synes at være præget af dens betydning, og kvaliteten forblev lav i forhold til, hvad man ved begge hold kan producere. Men hvad forestillingen manglende i æstetisk bravur gjorde den mere end op for i drama og spænding. Kampen startede med at bølge lidt frem og tilbage, med skiftende boldbesiddelse, men uden at nogle af holdene kom nogle vegne. Den initiale udveksling endte med en straffescoring fra Justin, der kunne sætte os på tavlen til 3-0. Om en 3-0 føringen nogensinde bør producere en metaforisk sovepude er vidst tvivlsomt, men kort efter tog vores forsvar sig en kort blunder i kæden, og det må man ikke gør mod Speed, for så slår de til. Og en mavepuster blev det til, og pludseligt stod der 3-7. Heldigvis genvandt vi fatningen, og kom tilbage i kampen. Den mentale styrke må stå tilbage som det største positiv fra kampen, for det var ikke sidste gang vi kom bagud, men mere om det senere. Efter en skududveksling var stillingen 6-13 i en tæt kamp, der kun blev tættere af, at Asbjørn kunne score i hjørnet efter godt forarbejde fra bl.a. Matt og Liam ’Sonny Bill John Travolta’ Hart. 11-13 ved halvleg.
Anden halvleg fortsatte som første, tæt med masser af store, men lovlige tacklinger (bl.a. var Phil lige oppe og vende en tur på anden sal). Der var dog et par enkelte undtagelser, hvilket kom til at koste Speed, først et straffe for en sen tackling, og to sekunder senere et gult kort for et shoulder charge. Det skal dog siges, at kampen blev spillet i en god ånd, med DP og Benzens kærlighedsaffære som en efterhånden selvfølge. Men mens vi forsvarede fortet beundringsværdigt, var vores kontinuerlige angrebsspil tilsyneladende til audition ved Sporløs, for det virkede til at være stukket af til Colombia. En del af kreditten skal selvfølgelig gå til Speed, der vandt mange turn-overs, men vores indkast var M.I.A., og vi må lige kontakte Ditte Haue om hun kan finde det til os igen i de næste to uger.
I de sidste 10 minutter af kampen begyndte vi dog at stykke nogle faser sammen. Matt havde gemt en vinkelmåler i sokkerne og brød igennem Speeds forsvarslinje adskillige gange, og klyngen begyndte at operer som en flok. Paradoksalt nok blev vi mere og mere tålmodige, med mindre og mindre tid igen. Alt godt kommer til den der venter, og vi havde ventet længe, og derfor kunne Philip løbe over fra få meters afstand. Med en god conversion var stillingen nu 13-18. Justin havde chancen for at sende et straffe over til en 8 points føring kort efter fra en lignende situation, men brændte, hvilket vi kom til at fortryde, da vi kort efter sov i forsvaret for anden gang i kampen, hvilket betød endnu en scoring til Speed. Deres center brød både fartgrænse og lydmuren da han løb på ydersiden af 4 spillere og scorede mellem stolperne til stillingen 18-20 og hvad der lignede et første nederlag på ARK Park i 2016. Der var dog stadig to minutter igen, og ARK satte alt på en sidste scoring. Og i allersidste sekund lavede Justin en tro kopi af Jonny Wilkinsons dropspark i VM finalen fra 2003 (well, hvis altså Wilkinson havde skovlet den lige over overlæggeren). Hele den australske nation kunne dermed komme videre fra dette nationale traume, og den kollektive lettelse og glæde (fra både Australien og Aarhus) hang klart i luften.
Der skal lyde en stor tak til Speed for en god og spændende kamp. De var aldrig bange for at bruge bolden, hvilket bidrager til gode, åbne og spændende kampe, og mon ikke det bliver en mindst ligeså spændende kamp vi har i vente når vi møder dem i sidste runde på Amager.
Dagens spillere for os blev Justin og Matt, der begge leverede store indsatser med at holde angrebet i gang, og forsvarede godt imod en stærk Speed kæde. Efter de første tre kampe i slutspillet har vi nu hentet to sejre på hjemmebane og indkasseret et nederlag ude. I de sidste tre kamp er forholdet vendt om, således at vi har to kampe ude og en enkelt hjemme. Derfor tager ryger intensiteten endnu en gang et nøk op, hvor tre store opgaver venter. Heldigvis er der to uger til at komme sig over opgøret, og arbejde på manglerne, inden næste opgave ude mod Frederiksberg d. 15. Vi ses!
/Christian Samurai Jensen
Billeder fra kampen kan findes hos fotografen Bo Sørensen på www.rugbyfoto.dk
