Referat: Erritsø 7 vs Aarhus Rugby Klub 32

Scenen sættes!
Tager man op på den gamle kongsgård Koldinghus, som i dag er et relativt fremragende museum i Kolding, og skuer mod nordøst, vil ens blik falde på noget af et syn. For ca. et halvt århundrede siden stod tårnvagten nok i en lignende position og skuede den samme vej, hvor han kunne iagttage et dansk kongeskib sejle frem og tilbage over sundet indtil natten blev dag. I dag er det ikke kongelige flåder, oprørske grever eller aggressive bønder, ens blik vil falde på. Jo måske det med bønderne. I hvert fald vil man i horisonten betragte en lille flække stiksyd for det historiske forsvarsværk, Fredericia, der i dag mest er kendt for at være kongruentvinklen i Trekantsområdet, og den mest defensive klub i dansk første divisionsfodbold.

Derude i flækken bor et folkefærd, der nedstammer fra selveste Teutonerne. En lille familie bestemte sig i sin tid for ikke at drage med Brage sydpå mod romerne. Familiefaderen Erit fandt i stedet for en lækker lille sø, og sidenhen har området heddet Erit’s sø. Forskere har dog senere bevist, at det var et hav og ikke en sø, som Erit havde fundet…

I lørdags drog ARKs tæskehold sydpå til netop denne jyske perle for at møde den historiske rival, Erritsø Rugby Klub. Kampen er i Rugbydanmark blevet en vaskeægte nyklassiker og publikumsfavorit, hvilket også illustrerer mediernes markante dækning af begivenheden.

De to cheftrænere havde fået rigeligt med spalteplads i de kulørte blade op til kampen, hvor bølgerne også gik højt. ARKs manager, Chris Adby udråbte på forhånd sit hold til favoritter til kampen, men han stoppede ikke bare der. Iflg. Århus-træneren var mesterskabet allerede så godt som hjemme i Århus, og DRU kunne derfor bare sende pokalen og kvitteringen til Jylland ved næste givne lejlighed. Træneren trak dog senere sine udbrud tilbage, efter at ARKs hushåndhåndværker, Chief proklamerede, at pokalskabet først ville være færdigbygget til sommer, og at Edmund heller ikke havde plads, da han allerede havde 2016-pokalen stående på sin beværtning i Skallerup Klit. Hybris ater Nemesis, eller hvad man nu siger.
Erritsøs høvding var heller ikke for fin til ikke at gå i clinch med sin århusianske modpart, og han var sikker på overraskelsen efter deres kvartfinalekamp ugen forinden mod de polske mestre fra Hundested. Scenen var dermed sat til rundens eneste betydelige kamp i dansk rugby regi, og mine damer og herrer, hvilken kamp.

I de første 20 min. var matchen nogenlunde jævnbyrdig. De to holds linjer var udstrakte over midterlinjen, som i en ren skyttegravskrig, og der blev vundet meter, som man vandt territorie i Verdun i vinteren 1916. Trods den ellers så rutinerede kæde, som ARK havde medbragt, der bl.a. talte årets ARK-spiller Justin, var det i klyngen, at kampen blev åbnet op. De to vikarierende flankere, Steve og René, kastede sig ud i det ene bombetogt efter det andet, og med tiden vågnede selv de evigt dovne krigere i guld-femmeren op, og de medvirkede til et kolossalt pres mod Erritsø baglinje. Uden at jeg kan huske hvem, hvad og hvordan der blev scoret, så gik vi til pause med vist nok en 13-0 føring.
I pausen råbte kaptajnen de sædvanlige paroler, som jeg ikke tror man finder beskrevne i særligt mange coaching- og ledelsesbøger, men som sikkert beviseligt virker.

Efter halvlegen fortsatte det århusianske bombardement af Erritsøs linjer, i stil med preussernes belejring af Fredericia i slutapril i 1864, og Kanonkuglen kom igen ind og penetrerede modstandernes højre flanke. Hen imod slutningen af kampen tog Erritsøs træner et umenneskeligt valg. Han valgte at ofre holdets hooker til guderne, mod at de vendte krigslykken til Erritsøs fordel. Guderne hørte Bubsis kald og overtog efterfølgende dommerens legeme, der straks smed to af de mest modbydelige ARK-spillere ud. I de sidste momenter af kampen undgik Erritsøholdet også at få æg og plantede ovalen i det århusianske hjørne. Kampen endte 32-7 i ARKs favør, og vi indtager nu en solid føring i 1. division vest. Så måske var ARK-cheftrænerens profeti ikke helt ved siden af alligevel.

Kampen var alt i alt en god en af slagsen, og Erritsø havde som altid stor part i kampen. De jyske mestre blev sendt hjem med slush ice-kolde øl og blå mærker, og med store forventninger til næste gensyn med de gæve provinsjyder. DP og Cooper blev dagens spillere, hvilket især må varme DP på sine lange rejser mellem Varde og Århus..
I næste uge er det lokalrivalen, bylillebroren og X-Factor-stormagten Odders tur til at få et par århusianske klapmadder. Det bliver som altid en helt igennem crazy kamp, og det kan nydes til en billig penge på Spektrum Park i Odders latinerkvarter.

Pssst. Så er der iøvrigt begyndt at florere en del rygter i det jyske, om en vækkelse af en hedengangen kæmpe. Som den mytologiske kriger Stærkodder, har den gamle helt i de sidste mange år travet op og ned ad E45 og søgt efter en værdig modstander. De polske nybyggere, amarkanske banditter og hipstergreverne på Frederiksberg’s overtagelse af Rugbynationen kræver en jysk reaktion, og den vil de få… for som vi siger på disse kanter i kongeriget: ”even a god king can bleed”…
/Kårlinghus