Foto: Bo Sørensen
Referat: ARK 21 – 20 R.K. Speed
03/10/2016
www.rugbyfoto.dk
Referat: ARK 28 – 27 Hundested
03/11/2016

Referat: FRK 8 – 15 Aarhus Rugby Klub

 

Lørdag morgen hoppede ARK på Lynets medbragte fremtidsbus, der mindede om en knap så kampivrig Optimus Prime, og den mistede da også lysten til at køre et par gange på hjemturen. Vores hold havde dog masser af kampgejst, og det blev der også brug for en i kamp, der var tæt og bød på masser af (ren) fight, hvis ikke så meget flydende spil. Dette skyldtes delvist at nogen havde pisset på Aiolos’ sukkermad, og vinden hvirvlede i alle retninger. Vinden blæste primært på tværs af banen, men med periodevis modvind i første halvleg, hvor vinden så skiftede 180 grader i anden så vi fik fornøjelsen af at spille det meste af kampen i modvind. Dette kan være i fordel ved at gøre pasningsspillet lettere, men vores tre forskellige fullbacks og wings kom på en hård opgave.

FRK udnytte også vinden godt, og vi havde svært ved at komme ud af vores 22’er i kampens start. Efter en klynge i højre side løb deres 8’er igennem og fik scoret til 5-0 og vi var presset. Vores klynge lagde dog et godt tryk og ca. fem minutters kontinuerlig klynge tog noget af brodden af FRK, og vi begyndte at komme mere ind i kampen. Desværre betød det også vores backs frøs lidt, hvilket gav en skade til Matt, den første af tre udskiftninger indenfor en periode på 5-10 minutter. Ligesom vinden skiftede momentum gang på gang i første halvleg, og da Tom kløgtigt satte sit hoved i vejen for et spark, hvor pande-rekyllet gav os en 30-40 meter kunne Justin kort efter gøre det til 5-3 (efter bolden var blæst af tee’en naturligvis). Kampen skiftede dog endnu en gang, og FRK lagde pres på og var lige ved at bryde igennem, men Stubbs fik presset FRK til en fremad aflevering i et stort overlap, der kostede FRK et try, og Stubbs en sprunget trommehinde. Det er godt han er læge.

Efter pausen kom FRK bedst fra start og fik sendt et straffe over til 8-3 og brændte et langt ude fra, men efter det fik vi mere og mere overtag i kampen. Phil the thrill, der ellers blev skubbet tilbage et par gange tidligere i kampen, havde lovet, at det kun sker på de første 95 meter, og ganske rigtigt fik han også brudt i gennem i et stærk løb til stillingen 8-8. Momentum var nu stærkt med ARK og kort efter lavede PW en interception der vandt en del meter. Når nu han ikke kunne løbe hele vejen ind måtte vi igennem nogle faser inden Justin tog sagen i egen hånd og fik placeret pillen på stregen. Med den efterfølgende conversion var stillingen dermed 8-15, hvilket også blev kampens resultat.

Efter kampen blev Richie og Justin kåret til kampens spillere efter at håndteret vinden fremragende i henholdsvis indkast og sparke-gamet. Busturen hjem blev en succes, selvom nogle spillere måtte vente i 10 timer på at få noget at spise. Hvorfor vi skulle vente helt til Vejle med at stoppe, forbliver et mysterium, men der går (fra nu af) rygter om noget shady business mellen Mac’en og The Dinner i Vejle og busselskabet. Ingen lokalaviser har gidet at tage sagen op. Endnu!

I anledning af efterårsferien og et hårdt kampprogram er der ingen træning i den kommende uge. Alle spillere forventes dermed klar til træning om en uge, inden de to sidste afgørende kampe, den første af hvilke er en storkamp på hjemmebane mod Hundested d. 29/10, hvor vi håber at se mange på lægterne. Vi ses!

/C.S.J

Comments are closed.

Powered by themekiller.com anime4online.com animextoon.com apk4phone.com tengag.com moviekillers.com