Rugbyens Regler

REGLERNE KORT

Et seniorhold består af 15 spillere, hvor ungdomshold består af færre spillere alt efter aldersgruppe. En seniorkamp varer 2×40 minutter, og ungdomskampe er af kortere varighed også alt efter alder. Spilleren må bære, aflevere, sparke og placere bolden. Bolden må kun afleveres til medspillere ved at spille den bagud eller til siden.

UDSPARK. Kampen begynder med et udspark. Bolden skal pas- sere 10-meter linien på modstanderens banehalvdel. På samme måde sættes spillet i gang efter en scoring. Når bolden ikke ud over de 10 meter afgør modstanderen om der skal sparkes om eller om der skal være en klynge på midten af banen.

BOLDEN. Den ovale bold skal bæres i hænderne og må kun afleveres bagud eller til siden. En gylden regel er, at du altid skal befinde dig mellem boldbæreren og din egen mållinie, når du deltager i spillet, ellers er du off-side.

SPARK. Bolden må sparkes fremad på banen. Hvor som helst på banen kan man få 3 point ved at dropsparke bolden mellem de velkendte H-formede målstolper. Drop spark laves ved at slippe bolden fra hænderne, lade den falde og ramme jorden og efter- følgende sparke til den.

KLYNGEN OG KÆDEN. Klyngespillere er stærke og kan lide det hårde spil. Bag dem har man kæden. De er hurtigere og leverer et mere spektakulært spil. Desuden er der spillerne med num- rene 9 og 10 på ryggen. De er holdets hjerne og binder kæden og klyngen sammen.

KLYNGE. Taber eller kaster man bolden fremad, dømmes der klynge. Klyngespillerne (spillere nr. 1-8) fra begge hold står i formation over for hinanden og bolden sættes ind i midten. I klyngen er det kun hookeren der som udgangspunkt må røre ved bolden, hvilket han kun må gøre med foden. En klynge slutter når bolden er ude af klyngen. Indtil da må bolden ikke røres af nogen.

INDKAST. Kommer bolden ud over sidelinien, dømmes der ind- kast. Klyngespillerne fra begge hold stiller sig over for hinanden på to rækker vinkelret på sidelinien og bolden kastes ind over midten imellem de to rækker.

STRAFFESPARK. Hvis en spiller f.eks. er off-side eller tackler for højt, dømmes der straffe. Straffe kan dømmes overalt på banen og skal tages, hvor forseelsen er begået. Bolden lægges på jorden og må ikke samles op før man har rørt den med foden. Ved straffe kan man også vælge at forsøge at sparke bolden imellem stol- perne, hvorved man kan opnå 3 point.

SCORING. En fuld scoring giver 7 point, hvoraf man får 5 point ved at lægge bolden i scoringsfeltet (et “forsøg”). Derudover får man 2 point, hvis man efterfølgende sparker bolden mellem stængerne.

TACKLING. Kun den spiller, der har bolden, må tackles. Ved en tackling bliver en spiller fastholdt og evt. bragt til jorden. Man må ikke tackle en spiller over brysthøjde.

Se video med regler her:

Powered by themekiller.com anime4online.com animextoon.com apk4phone.com tengag.com moviekillers.com