Referat: Hundested 38 – 20 ARK
I lørdags drog de udvalgte Helmigiderne mod øst, mod hæder og mod ære.
Til dags dato havde de århusianske krigere skilt fårene fra bukkene i dansk rugbys, og stod pt. ubesejret i dansk rugbyregi med vejen ryddet mod trofæet.
I løbet af året havde der floreret rygter ovre fra det mystiske øst, om en fjern flække, hvor kæmperne residerede, og som tryglede samtlige rugby-invasionshære fra de kulturradikales højborg, København (vi snakker tætknappede skjorter, utrimmede fipsskæg, dårlig humor samt en herointrang til spelt). Denne fjerne civilisation som i daglig tale kaldes Hundested, og som må være vores tids pendant til Cimmeria, kan en tidlig morgentime skimtes fra den salige bådhavn i Rørvig i morgenrødens skær.
Tidligt om morgenen, mens Helios bakkede stridsvognen ud af karporten, mødtes holdet på havnen, hvor dagens chauffør i skysovs, Jens HHHH, samlede tropperne i klubbens nyerhvervede tour-bus. Vi snakker et indelukket subtropiskklima, semi-gode sæder og et ikke funktionelt lokum. Whats not to like. Efter en benhård disposition, valgte kaptajnen at prioritere, at vi nåede at få gode pladser på færgen, end at vi ventede på en ’endnu en gang på dagen sent på den’-irer.
På færgen trodsede den italienske stallion rygeforbuddet, og alle os andre var for starstrucked til at reagere, da både bykongen, Peter Graulund + brødrene fra Boondock Saints blev spottet på dækket.
Da vi ankom til fastlandet, kørte vi hele vejen rundt om tangen, mens vores egen hund (jeg går ud fra det er det man hedder, hvis man kommer fra Hundested), René, guidede os igennem det forjættede ingenmandsland. Der var vist også en historiker, der satte en række udfordrere på plads i alt fra dansk oldtid, korstoge til koldkrigsviden.
Endelig ankom vi til Hundested, hvor slaget skulle stå, og vi skulle endelig møde dette mytologiske hold, der var blevet talt så meget om i årets løb. Det var vist helt tilbage til den tid, hvor Preben og Chris havde færre grå hår i krydderen, at de to mandskaber sidst have mødtes.
Kampen startede med et brag, hvor det hurtigt viste sig, at det var to hold, der begge kæmpede for alt eller intet i årets mesterskab. I klyngerne blev vi for første gang i år rigtigt matchet, mens vores backs havde utallige problemer med hundenes meget effektive og direkte kæde.
Efter at presset Hundested ned i deres 22’er, pløkkede Mads ovalen over til en 3-0 føring. Det tegnede godt for århusiansk sejr, men vi skulle blive klogere…
De næste 20 min. lagde Hundested et kæmpe pres, hvor deres ”lettere” drenge blev ved med at bryde vores kæde. Banens beskaffenhed, der selv får Frederiksbergs til at virke enorm betød, at et gennembrud oftest resulterede i et try. (Dette skal selvfølgelig ikke tage noget fra vovserne, for de spillede sgu flot).
De løbende tries satte sine spor, og århusianernes virkede knækkede.
I de sidste 15 min. af første halvleg satte klyngen sig dog i førersædet og belejrede dalmatinernes 22’er. Efter at både Mads og TC ofrede sig for den århusianske blodrus, fik Rene (vist nok) plantet bolden inde i hundehuset, og vi kunne gå til pause med en mindre reducering.
I halvlegen råbte og skreg vi ad hinanden og gejsten var dermed intakt til de sidste 40 minutter. Selvom kampen på papiret var tabt, var der stadig chance for et vitalt bonuspoint for fire tries, der kunne bidrage til vores mesterskabsjagt.
I klyngen lagde vi et massivt pres på deres forwards, hvilket i min optik illustrerer, at vi, når vi vil, besidder Danmarks stærkeste nr. 1-8. Dette resulterede i nogle gunstigere vilkår for vores kæde, som gengældte med et par tries. Derfor kunne vi gå af banen som vindere af 2. halvleg, selvom dette langt fra var nok til at vinde kampen, som Hundested fortjent trak sig ud af. Det blev ej til bonuspoint, da Hundested i kampens afgørende sekvenser forsvarede sig eksemplarisk. Hundested vandt dermed 38-20, og der er lagt op til en revanche af de helt store, når Hundested gæster Århus om en lille måned. Undertegnet og Justin blev i øvrigt kampens spillere.
Der skal derfor lyde et stort tillykke til Hundested for en velfortjent sejr, og en personlig tak for det, som jeg må kalde for årets klart fedeste kamp.
Resultatet betyder at stillingen i toppen af Super 6 er uændret, men at Need for Speed og hundehvalpene nærmer sig vores førerposition kraftigt.
Netop Speed gæster i weekenden det jyske, hvor årets første clash mellem nr. 1 og 2 tager sig ud. Dette bliver kraftdejme spændende, så jeg kan ikke blot på redaktionens vejne opfordre jer til at komme ned og overvære det. Nej. Jeg tvinger jer! Der er kick off kl. 14, top på køl og pølser med BRØD på grillen. Der går i øvrigt rygter om, at ARK-ultras har kreeret en giga tifo i lime-grøn. Hvis dette ikke kan lokke jer til, så har klubben i øvrigt reduceret entreprisen med 5000 %, og brødrene fra Boondock Saints kommer vist…
Efter kampen vil der være gaucho og dancemoves fra Gibson, og mon ikke Guido trodser et rygeforbud eller to…
/Kåreward